Blog

trafikspejl i by

Forebyggelse af højresvingsulykker – gadespejle øger sikkerheden

Som følge af en ophobning af trafik- og højresvingsulykker i perioden 1999-2003 blev der i 2005 etableret en arbejdsgruppe, som skulle sætte fokus på forebyggelse af højresvingsulykker. Højresvingsulykker er nemlig en af de ulykkestyper, som kan være mest fatale for cyklister. Ca. 25% af de cyklister, som kommer til skade i denne type ulykker ender med at dø af deres skader. I dette indlæg kan du læse mere om, hvordan gadespejle kan medvirke til at forebygge højresvingsulykker og dermed øge sikkerheden i trafikken.

Hvad er en højresvingsulykke?

En højresvingsulykke er typisk en af de farligste manøvre, som der kan foretages i trafikken. En statistik afslører, at hele 20% af alle dræbte cyklister gennem de sidste 10 år skyldes højresvingsulykker. Denne type ulykke vil typisk involvere et motorkøretøj og en cyklist eller fodgænger. Ved sammenstød mellem en fodgænger eller cyklist og bil, vil der typisk være tale om en påkørsel, mens der ved sammenstød mellem fodgænger eller cyklist og lastbil vil være tale om en hel eller delvis overkørsel, der oftest vil resultere i, at cyklisten mister livet.

Der er mange forestillinger om, at størstedelen af højresvingsulykker skyldes uopmærksomme cyklister eller lastbilchauffører, som ikke gør en indsats for at orientere sig. Cyklister er oftest opmærksomme på den risiko, det er at cykle i trafikerede områder, og de ved, at de skal være særligt på vagt i situationer, hvor de kører ved siden af en lastbil, som skal svinge til højre. Samtidig er lastbilchauffører oftest også opmærksomme på at skulle orientere sig, før de foretager et højresving – det er dog ikke altid, at de blinde vinkler er dækket ordentligt ind.

Derfor er gadespejle vigtige

På baggrund af ovenstående årsager er gadespejle en vigtig tilføjelse til farlige kryds. Trafikspejle giver bil-, bus- og lastbilchauffører mulighed for at danne sig et ordentligt overblik og for at kunne følge cyklister frem mod krydset samtidig med, at de kører deres køretøj.

Udover at trafikspejle og overvågningsspejle hjælper i højresvingsulykker, da de giver billister og chaufføre mulighed for at orientere sig ordentligt i farlige kryds, så giver sikkerhedsspejle også en tryghed til cyklister og fodgængere i trafikken. Der er derfor mange gode grunde til at opføre trafikspejle i farlige kryds i dit område.

Gode råd til lastbilchaufføren

På baggrund af den store indsats, som Færdselsstyrelsen har foretaget for at reducere højresvingsulykken i dagligdagens trafik, har de udviklet seks gode råd til lastbilchaufføren, som kan medvirke til at sænke antallet af dødelige ulykker.

De seks råd lyder:

  1. Indstil spejlene korrekt – lastbilen må max fylde ca. 1 cm i spejlet.
  2. Hold spejle og ruder rene.
  3. Se dig grundigt for – både når du nærmer dig krydset, mens du holder stille, og når du svinger dit køretøj.
  4. Hav fuld opmærksomhed på den øvrige trafik, når du skal svinge. Vær frisk udhvilet og hav fokus på vej og trafik.
    1. Brug alle spejle – forruden og sideruden og bevæg dig gerne imens, så du eliminerer blinde vinkler.
  5. Vær særlig opmærksom på cyklister omkring dit højre forhjul, lige før du svinger. Særligt ved vejarbejde, skilte og andet, som kan begrænse dit udsyn, bortlede din opmærksomhed eller vanskeliggøre svingningen.

Få mere information om Vejdirektoratets forebyggende arbejde af højresvingsulykker.

Få mere information om vores udvalg af sikkerhedsskilte

Hos Trafikspejle.dk finder du et bredt sortiment af spejle, der indeholder alle tænkelige former for industrispejle, som du måtte have brug for på din arbejdsplads. Vi fremstiller selv vores industri-, trafik-, truck- og sikkerhedsspejle samt akryl spejle med fokus på detaljer og fleksible brugsmuligheder. Spejlene skal vægmonteres, og kan med fordel opsættes i blinde vinkler, for enden af lagergange eller hvor der skulle være behov for ekstra udsyn. Det bliver ikke nemmere at øge sikkerheden og medarbejdernes tryghed på arbejdspladsen end med industrispejle. Se vores udvalg af kupler til væg.

Hvis du kunne tænke dig råd og vejledning om vores sortiment, kan du kontakte os på tlf. 66 11 54 62. Vi sidder klar ved telefonerne fra mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og til kl. 12.00 om fredagen.